Vedtægter

§ 1. Foreningens navn er Hvalsø Gymnastikforening

Stiftet den 15. januar 1981.

Foreningens hjemsted er Lejre Kommune

§ 2. Foreningens formål er at samle børn og voksne til gymnastik og andre former for samvær.

§ 3. Alle der kan godkende foreningens vedtægter, kan være medlem af Hvalsø Gymnastikforening.
Som medlem af foreningen kan optages enhver som kan acceptere foreningens vedtægter.

Stk. 2 Optagelse af umyndige personer som medlemmer kræver at værge eller forældre kan acceptere foreningens vedtægter.

Stk. 3 Optagelse er gyldig ved betaling af kontingent.

§ 4. Foreningen er tilsluttet Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), GymDanmark under Danmarks Gymnastik Forbund (DGF)

§ 5. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, den skal afholdes hvert år i april måned.

§ 6. Generalforsamlingen skal indvarsles mindst 14 dage før i lokalpressen. Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 5 dage før generalforsamlingen.

Dagsorden skal indeholde mindst følgende punkter:

  • valg af dirigent og stemmetællere
  • Beretning fra Bestyrelsen
  • Regnskab og budget
  • Indkomne forslag.
  • Valg af bestyrelse og suppleanter
  • Valg af revisor og suppleant
  • Eventuelt

Alle beslutninger afgøres ved stemmeflertal, dog skal vedtægtsændringer besluttes ved 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede.

§ 7. Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes, når et flertal af besty­rel­sen eller mindst 15 stemmeberettigede medlemmer skriftligt, indeholdende moti­ve­ret dagsorden, ønsker dette.

Stk. 2. Generalforsamlingen afholdes senest en måned efter at begæringen er fremsat over for bestyrelsen.
Indkaldelse mindst 14 dage før i lokalpressen.

Dagsordenen skal altid indeholde de punkter, der ønskes behandlet.

§ 8. Stemmeret og valgbarhed har alle medlemmer over 15 år.

Endvidere har forældre/ værge, der ikke selv er medlem stemmeret for sit barn under 15 år, dog kun en stemme pr. barn og ingen personer, kan afgive mere end en stemme.

Mindst to af bestyrelsens medlemmer skal have myndighedsalder.

§ 9. Bestyrelsen består af minimum 5 medlemmer.

Det til enhver tid gældende antal, besluttes af den siddende bestyrelse før den ordinære generalforsamling.

Alle er valgt på generalforsamlingen for en to-årig periode.

Halvdelen vælges i lige år og resten i ulige år.

For en et-årig periode vælges to suppleanter til bestyrelsen.

Der vælges to revisorer for to år, en på valg hvert år, samt en revisorsuppleant.

§ 10. Bestyrelsen konstituerer sig med de for arbejdet nødvendige funktioner.

Kassererposten kan varetages af en person der ikke er medlem af bestyrelsen.

Stk. 2 Foreningen tegnes af formanden samt et bestyrelsesmedlem.

I tilfælde af formandens fravær tegnes foreningen af to bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen kan meddele fuldmagt.

Stk. 3. Tegningsretten ved større dispositioner til en værdi over 15% af budgettet kræver besty­relsens godkendelse.

Stk. 4. Køb/salg af fast ejendom skal altid godkendes på en ordinær eller en ekstraordinær generalforsamling.

§ 11. Bestyrelsen fastsætter kontingent for deltagelse i foreningens aktiviteter.

Bestyrelse, suppleanter, instruktører og deres børn, deltager gratis på gymnastikhold.

§ 12. Regnskabsåret følger kalenderåret.

§ 13. Til beslutning om foreningens opløsning kræves to generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum og højest 1 måneds mellemrum.

På første generalforsamling kræves det, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer derfor, og på generalforsamling nr. 2 kræves almindeligt stemmeflertal.

Foreningens eventuelle formue kan ikke deles, men opbevares af kommunalbestyrelsen, indtil en forening med et lignende formål som denne startes i kommunen indenfor 5 år. Derefter kan beløbet skænkes til alment velgørende formål.

§14 Forpligtelser
Foreningens medlemmer, udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de for foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med dens respektive formue.

Stk. 2 Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse over for foreningen ud over kontigentforpligtelsen.

Stk. 3: Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.

§ 15 Udmeldelse – eksklusion
Er et medlem i kontingentrestance udover den af bestyrelsen fastsatte frist, som skal være medlemmet skriftligt bekendt eller påført indbetalingsblanketten, kan vedkommende slettes uden forudgående meddelelse.

Stk. 2 Ingen, der er udelukket på grund af kontingentrestance, kan optages på ny som medlem af foreningen, før vedkommende har betalt sin gæld til foreningen.

Stk. 3 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, når særlige forhold, som f.eks. foreningsskadelig virksomhed, giver anledning hertil. Medlemmet kan kræve spørgsmålet om eksklusion afgjort på førstkommende ordinære generalforsamling.

Spørgsmålet om eksklusion skal optages som særskilt punkt på dagsordenen.

Beslutningen er kun gyldig, hvis mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor.